Et Pompeji-forløb

Sidste skoleår udtrykte en af mine old-klasser ønske om at beskæftige sig med emnerne dagligliv og/eller naturkatastrofer. Jeg gik straks i gang med at udtænke et forløb med fokus på Pompeji. Det var lidt svært umiddelbart at få det passet ind i en old-søjle, men jeg gav det et forsøg, og jeg og eleverne var glade for forløbet. 

Villa Vettii, Patricio Lorente

Pompeji-forløbet tager udgangspunkt i en moderne problemstilling: hvad skyldes den vedholdende fascination af byen Pompeji, der blev "indkapslet" i den romerske kejsertid? Vi beskæftigede os i forløbet særligt med følgende:

• Vesuvbyernes (Herculaneums og særligt Pompejis) udslettelse.

• Fascinationen af naturkatastrofer; sammenligning af Vesuvs pliniske udbrud med Mount St Helens udbrud af samme slags 1980.

• Plinius den yngres øjenvidneberetninger om udbruddet og brevgenren.

• Romerens dagligdag i det første årh. e.v.t., særligt: a) de romerske termer, b) overklasseliv.

• Martials satiriske digte om livet i kejsertidens Rom.

Gade i Pompeji, Paul Vlaar

Basisteksterne i forløbet var:

• Plinius den yngre
  - Brev VI,16 (om Vesuv-udbruddet) oversat af C. M. Rosenberg
  - Brev VI,20 (om Vesuv-udbruddet) i uddrag oversat af C. M. Rosenberg
  - Brev I,6 (om Plinius' otium) oversat af Inger Nord
  - Brev II,17 (om Plinius' otium) oversat af Inger Nord
  - Brev IX,36 (om Plinius' otium) oversat af Inger Nord
• Martial
  - Digt 12.57 (Med hele Rom ved sengekanten) side 402-404 i "Veje til Rom - romersk litteratur fra Plautus til Juvenal", Ole Thomsen

Derudover supplerede jeg forløbet med følgende:

• Vesuvbyernes undergang, kap. VI s.152-157 i Arendse og Thiedecke, Ansigt til ansigt med Romerne
• Fritid og fornøjelser, kap. IV s.105-107 i Arendse og Thiedecke, Ansigt til ansigt med Romerne
• Diverse fotos af Mount st. Helens udbrud 1980 af Reid Blackburn (internetsøgniner)
• Dokumentaren "Romerriget 3 - nye vinde" (Om Romerrigets dramatiske historie i det 1. rhundrede) på CFU
• Introduktion til Plinius s.11-16 og afsnittet om breve til emnet "otium" s.198-199 i "De der tænker på eftertiden - et udvalg af Plinius d. Yngres breve, bog I-IX" af Inger Nord
• om Plinius og brevgenren ved George Hinge

 Jeg inddrog nedenstående som perspektiv:

• Berlingske 6. januar 2001, Den store katastrofe
• Dokumentaren "Pompeii - the last day" fra BBC "Ancient Rome - collection" 2003
• Plinius, brev II,6 (Middag med klassedeling) oversat af Inger Nord
• Seneca, brev 56.1-2 til Lucilius (om at bo over en badeanstalt) s.105 i "Ansigt til ansigt med
• romerne"
• Info om og epigrammer af Martial side 15-16 og 82-86 i "Romersk Litteratur - Klassiske og efterklassiske tekster fra Plautus til Hieronymus", Bent Christensen og Steen Christensen.
• Info om og 3 epigrammer af Martial side 111 og 113m-114 i "Verdens Litteratur - Rom", Gyldendal 1963

Eleverne kom ikke til eksamen, men jeg havde disse forskellige bud i baghånden:

• Holberg, begyndelsen af sit Første Levnedsbrev (her bruger han Plinius den yngres to epistler om Vesuvs udbrud); Ludvig Holberg - Citatkunstneren. Holberg og Den yngre Plinius, Kbh. 1962, s. 36f. eller se denne netudgave 
• Børnene fra Pompeji af Maria Helleberg, Lindhardt og Ringhof 
• Robert Harris, Pompeji, Lindhardt og Ringhof, 2005

Vesuv set fra Pompejis forum, september 2005 af Fisticuffs

Det var en skitse af forløbet, og det skal helt klart ændres lidt her og der og finpudses, men nu er det afprøvet, og er der et par old-lærere derude, der lader sig inspirere, så vil jeg blive rigtig glad for at høre om jeres erfaringer med et Pompeji-forløb. Hvis man skulle have spørgsmål, så skriv en kommentar til mig, og jeg skal svare hurtigst muligt.

Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på de mange materialer, der ligger på CFU. Her er en liste over, hvad søgningen på Pompeji/Pompeii gav af relevante opslag (kronologisk rækkefølge):

•          Pompeji på havbunden, de riges paradis, dokumentar fra 2018 (med fokus på Baiae)
•           Pompeji, spillefilm fra 2014
•           Pompejis ofre, fastfrosset i tid, dokumentar fra 2013
•           Ild, naturens kræfter, dokumentar fra 2012 (om både Pompeji og Mount St. Helen)
•           Pompeji, skeletterne taler, dokumentar fra 2012
•           Romerriget (4), udbruddenes år, dokumentar fra 2012
•           Det gamle Rom (2), Pompeji, dokumentar fra 2011
•           Arkæologiens pionerer (3), Pompeji, en bys genfødsel, dokumentar fra 2010
•           Pompejis sidste timer, dokumentar fra 2004
•           Romerriget (4), rystende år, dokumentar fra 2002 (om Romerrigets historie i 1. årh. fvt.)

Organisering af forløb i oldtidskundskab

Pixabay: Denis Azarenko

Min nye kollega er i færd med at organisere old-forløb for første gang. I den forbindelse spurgte hun, om jeg kunne hjælpe med at give et overblik over kravene til de fem forløb i old. Nedenfor ser du den oversigt, jeg lavede til hende. Der er tale om en oversigt i den forstand, at der er skåret helt ind til benet; der fremgår alene de krav, som er nødvendige for en udvælgelse af materiale til de fem søjler.

Der skal være i alt 5 forløb, hvoraf

• 4 forløb skal være tekst-forløb (et af forløbene skal have et litterært tema, mens et andet skal have et filosofisk tema)
• 1 forløb skal være et kunsthistorisk-forløb (enten arkitektur, skulptur eller maleri)

Hvert af de 4 tekst-forløb skal indeholde

• Mindst 1 basistekst
• Enten mindst 1 perspektiverende, efterantik tekst Eller basisteksten/erne skal være valgt med udgangspunkt i en moderne problemstilling (NB! Begge dele skal være repræsenteret i undervisningen)

Det kunsthistoriske forløb skal indeholde

• Antikke monumenter
• Perspektiverende, efterantikke monumenter, der sætter dem ind i en kunsthistorisk sammenhæng

Derudover 

• Udvælges kernestoffet (de antikke tekster og monumenter), således at hovedvægten ligger på Grækenland i klassisk tid – dvs. det skal tilsammen udgøre mere end halvdelen af kernestoffet. Desuden skal Homer og romersk litteratur indgå.
• Er det forventede omfang af de antikke basistekster normalt svarende til 150-200 sider.
• Skal mindst 1 af de efterantikke perspektivtekster/-monumenter være nutidig.
• Skal der indgå nutidigt materiale i den søjle, der tager udgangspunkt i en moderne problemstilling.

Link til STX-læreplan og vejledning 2017

Märchen interaktiv!

Da jeg skulle starte på et Märchen-forløb i min 1.g for nylig, ville jeg lige undersøge nettet for en ”appetitvækker” til emnet. Jeg googlede mig til denne side hos Goethe Institut ved hjælp af ordene ”Märchen interaktiv”. Her ligger to spil, som ser meget indbydende ud, og jeg gav mig i lag med spillet ”Entführt”.

I ”Entführt” starter du med selv at skulle tildele fire på forhånd fastlagte roller til fire karakterer, hvilket er en god måde eventuelt at få aktantmodellen på banen. De fire karakterer i spillet er en stedmor, en drage, en prins og en prinsesse, og man bestemmer altså selv, om det fx skal være prinsessen, der skal redde dragen, hvis man gerne vil være lidt ukonventionel. Allerede her bliver det tydeligt, at mange af de gloser, som eleverne møder i spillet, er relevante i forhold til eventyr-emnet generelt.

Der er i alt 5 ”runder” i spillet. I første runde skal man forsøge at finde genstande, som skal bruges senere i spillet. Opgaven er et vendespil, hvor man skal matche ord (fx Schere) med det rette billede af genstanden. I 2. runde gælder det om at krydse en flod. For at kunne krydse floden skal man besvare nogle spørgsmål, som har med eventyr eller brødrene Grimm at gøre. I 3. runde skal man fange guldstykker, der falder ned fra himlen. I 4. runde skal man beskære en næsten uoverkommelig tjørnehæk. I 5. og sidste runde skal modstanderen endelig dræbes.

spørgsmål fra 2. runde

Hækken skal beskæres for at slippe gennem (4. runde)

Jeg har lavet en gloseopgave, som indeholder de vigtigste ord, eleverne skal kende, for at kunne forstå spillets instruktioner og handling. Når eleverne har løst gloseopgaven, har de dermed en gloseliste at støtte sig til, når de arbejder sig gennem spillet. 

Min oplevelse er, at mange elever er meget intuitive, når de går i gang med et nyt spil, og de prøver hellere tingene af, fremfor at læse instruktionerne. Derfor fik eleverne inden spilstart en formaning om, at de skulle læse al tekst i spillet op for hinanden og have gloselisten ved hånden. Det lod til at virke efter hensigten.

Jeg sætter ca. 45 min. af til introduktion, gloseopgave, selve spillet og en opsamling. De fleste elever kan spille sig gennem spillet på ca. 20 min.

God fornøjelse!

Ny struktur i tyskundervisningen

copyright:  Donna C. Van Handle

Mine kolleger og jeg har siden efterårsferien arbejdet med en ny struktur i tyskundervisningen primært i 1.g-klasserne. Strukturen er affødt af, at vi afprøver niveaudeling i 1.g-ernes grammatikundervisningen.

Vi har planlagt undervisningen, sådan at den veksler mellem grammatikmoduler og moduler med alt det andet, der hører til tyskfaget. Det vil sige, at eleverne enten arbejder 90 minutter med et grammatisk emne eller 90 minutter med fokus på især samtale og gloseforråd.

Eleverne arbejder i grammatikmoduler både på klassisk vis med de grammatiske emner (fx med indsætnings- og oversættelsesøvelser fra grammatikbogen) og med ”anvendelsesorienteret” grammatik. Sidstnævnte dækker over øvelser, hvor eleverne træner anvendelsen af den grammatiske regel gennem mundtlige øvelser fremfor skriftlige.

I de andre tyskmoduler arbejder eleverne med det aktuelle forløbs tema ved især at indlære gloser og træne samtale. Her i starten har målet primært været at lade eleverne slippe deres hæmninger og få talt så meget tysk som muligt. Derfor har eleverne næsten udelukkende talt tysk i par og mindre grupper og altså ikke skullet være nervøse for at tale tysk foran hele klassen.

Gode ideer og opgaver til mundtlige øvelser har jeg især hentet fra Cooperative Learning (fx Quiz og Byt-øvelsen) og bøgerne Tysk du kan tale og Ein neuer Anfang.

I forbindelse med denne nye undervisningsstruktur har jeg både haft fokus på og overvejet om

•           eleverne kan klare grammatikundervisning i så lang tid af gangen
•           eleverne overhovedet anvender de grammatiske regler i ”samtale”-modulerne
•           eleverne får talt nok tysk i grupperne
•           jeg kan overskue ikke at have en grammatik-buffer i ”samtale”-modulerne
•           jeg kan finde på en relevant og simpel anvendelsesorienteret øvelse til hvert af de grammatiske emner
•           jeg kan stole på, at eleverne får talt tysk i grupperne, når de skal

Jeg har endnu ikke lavet en skriftlig evaluering af denne strukturering af undervisningen. Nogle elever har dog givet udtryk for, at de sætter pris på den fordybelse i det grammatiske emne, som de opnår ved 90 minutters fokus alene på det. Andre elever har beskrevet de ikke-grammatiske moduler som sjove, fordi de oplever, at gloseindlæring ikke nødvendigvis er en kedelig opgave, og at de er mere mundtligt aktive, når de taler tysk i grupper. For nylig skulle eleverne lave en lydoptagelse af et interview med hinanden, som så skulle afleveres til mig bagefter. Enkelte elever skrev i evalueringen af denne interview-øvelse, at de fik talt mere tysk end ellers. Jeg fik desværre ikke spurgt, om interview-formen (der foregik to og to), eller om det, at interviewet skulle optages, gjorde forskellen…


Har du erfaringer med lignende? Skriv endelig en kommentar.

Et lille forløb om gennemsnitstyskeren

med inddragelse af de 3 simple netprogrammer: Fotobabble, Quizlet og Jeopardylabs

Dette blogindlæg er oprindeligt skrevet som artikel til Wissenswert  (medlemsbladet for Tysklærerforeningen for Gymnasiet og HF)

Dette indlæg er mest af alt henvendt til dig, der endnu ikke har de helt store erfaringer med IT-redskaber i undervisningen, men har modet på og ikke mindst lysten til at prøve det. Jeg vil her præsentere et kort, færdigt forløb med emnet Deutsche Identität, hvor der er integreret gratis, netbaserede IT-redskaber, der ikke kræver meget af dine elever eller dig selv at sætte sig ind i, da de er meget simple og lettilgængelige.

Wissenswerts redaktions ønske til artiklens indhold var et færdigt forløb, hvor IT er inddraget. 

Hvis du ønsker at blive præsenteret for forskellige IT- redskaber og de muligheder, de giver, til at variere undervisningen uden at de er tilknyttede et forløb, kan du altid finde et sådant indhold på bloggen her eller i de blogs, som står under "Min Blogliste" her på siden. På den måde vil du selv kunne vælge lige det redskab, du kan se en mening med at inddrage og  plotte det ind i et hvilket som helst af dine helt egne forløb.

Forløbet er delt i to, og udgangspunktet for forløbets første del, som jeg præsenterer her, er den lille bog ”Wie man Deutscher wird” (Verlag C.H. Beck oHG, München 2013). Bogen, der startede ud som en blog,

er skrevet af den tosprogede englænder Adam Fletcher, der bor i Berlin. Heri får man altså en englænders billede af det at være tysk, og der er ifølge Adam Fletcher 50 trin, man skal igennem. Det hele er fortalt med et glimt i øjet, og jeg vil tro den ind i mellem kan udfordre elevernes billede af, hvad det vil sige at være tysk.

Bogens 50 afsnit bærer overskrifter som ”Apfelsaftschorle trinken”, ”Planen, vorbereiten, durchführen” og ”Tatort gucken”. Hvert afsnit har en fin længde på ca. 1-2 sider. Find de efter din mening bedste afsnit og fordel dem blandt eleverne. Da afsnittene ikke er gloserede, virker det formentligt bedst at lade eleverne læse deres afsnit, mens læreren er tilstede. Når eleverne har læst deres tildelte afsnit, skal de lave en Fotobabble over afsnittet. I denne del er især elevernes læsefærdighed og udtale i fokus.

En Fotobabble er et præsentationsværktøj, hvor et billede tilsættes lyd. Lydfilerne har en maksimal længde på 1 minut. Fotobabble findes også som app til Iphone (en app til android-medier er på vej), og bruger man denne, kan man lave lydfiler med en maksimal længde på 5 min. Man skal oprette sig som bruger, eller logge ind vha. sin facebook-profil, hvis man har en sådan.

Den enkelte elev forbereder et mundtligt resumé af det tildelte afsnit. Resuméet skal have en varighed af ca. 1 minut. Eleven skal derudover finde et billede på nettet eller selv tage et billede, som illustrerer emnet for deres afsnit. På http://www.fotobabble.com/ logger eleven ind, uploader billedet og indtaler resuméet. Sørg for at eleverne gemmer web-adressen til deres fotobabble og sender den til dig, eller at de lægger et link til deres fotobabble på skolens it-platform. Du kan eventuelt lade deres fotobabble gælde som en lille aflevering, hvor særligt fokus i tilbagemeldingen er elevernes udtale. Afsluttende ser alle elever hinandens fotobabble. Du kan se min første Fotobabble her.

Forløbets anden del, der præsenteres her, kan fungere som et lille kærkomment afbræk fra tekstlæsningen eller grammatikken, som man netop beskæftiger sig med. I denne del er særligt elevernes lytteforståelse i fokus.

Udgangspunktet for anden del af forløbet er en TV-serie om gennemsnitstyskeren. TV-kanalen ZDF har i juni-juli i år sendt en lille serie kaldet ”Deutschland - wie wir leben”. Den består af tre afsnit af omkring 45 minutters varighed hver og er en del af programserien Terra X. Serien ligger tilgængelig på kanalens hjemmeside altid med mulighed for at vælge tyske undertekster til. ZDF’s udsendelser ligger i deres Mediathek i ca. 12 måneder. Hvis man ønsker at få udsendelsen til evig eje på DVD, så er det også en mulighed. Man skal blot kontakte ZDF pr. mail (programmservice@zdf.de) og gøre opmærksom på, at den skal bruges i undervisningen, så får man tilsendt pris og kontonummer (jeg kan dog tilføje, at det er temmelig dyrt, men ofte kommer Terra X-udsendelser gerne  i handlen på et eller andet tidspunkt). Du finder serien ved at gå ind på http://www.zdf.de/ZDFmediathek og her under ”Sendungen A-Z” vælge ”Terra X”. 

Forsiden på ZDF's Mediathek

Del hvert af de 3 afsnit op i 2 eller 3 underafsnit og lav en gloseliste til hvert af disse. Hver gang eleverne skal se et af disse underafsnit, skal de hjemmefra have øvet sig på de relevante gloser. Gloselisterne laver du i programmet Quizlet http://quizlet.com/. I Quizlet kan du hurtigt og meget nemt lave Flashcards, dvs. vendespil, hvor du på den ene side af et virtuelt kort skriver det tyske ord/begreb og på den anden side den danske oversættelse. Quizlet laver for hver gloseliste automatik forskellige måder (eller spil kunne man kalde det) end det klassiske vendespil, så eleverne kan lære de samme gloser på forskellig vis. Derudover kan programmet også læse ordene op, så eleverne kan lære de enkelte ords udtale, som jo i denne sammenhæng er meget relevant. Min kollega, Eva Pors, har skrevet en god dansk introduktion til Quizlet på hendes blog.

Så snart du har lavet dine Flashcards, poster du dem direkte på din klasses blog (hvordan det ser ud, kan du se et eksempel på her) eller Facebookgruppe, eller lægger et link til dem på skolens intranet eller andre steder på nettet, hvor eleverne har adgang til dem. Hvis du har en Facebook-konto kan du hurtigt og nemt logge ind på Quizlet via denne. Hvis ikke, så skal du først oprette dig som bruger i Quizlet. Der findes desuden en Quizlet-app til IPhone.

I undervisningen ser eleverne videoerne i mindre, niveauinddelte grupper. Fordelene ved en gruppearbejdet er her, at eleverne kan se afsnittene i deres eget tempo, og at de kan spole tilbage og pause så mange gange, de har brug for det. Når eleverne har set et af klippene og taget noter dertil, samler I i fællesskab op på den nyerhvervede viden om gennemsnitstyskeren. Denne opsamling efter hvert videoklip kan du variere fra gang til gang. En af grupperne kan eventuelt selv stå for det.

Som en afslutning på hele forløbet laver du en quiz vha. jeopardylabs.com. Her behøver du ikke et log-in,

Sådan ser en quiz i jeopardylabs ud

du trykker bare ”start building”, og så er du i gang med at lave en quiz med 5 kategorier. Som de andre programmer er også denne meget intuitiv at bruge, så det tager ikke lang tid at udforme quizzen, hvis du i forvejen har lavet spørgsmålene. Da det kan være svært og forvirrende for eleverne, at svarene, som det er almindeligt i jeopardy, er udformet som spørgsmål, ville jeg undlade at bruge denne form. Husk at gemme webadressen til din quiz, så du nemt kan finde en igen.

Jeg håber, du kan bruge forløbet eller lade dig inspirere af det. Føj til og træk fra så det bliver skræddersyet dig og dit hold.

Glog og identitet

Lad eleverne opdigte en tysk identitet, og lad dem præsentere denne i en Glog!

Denne opgave lavede jeg til mine elever, da jeg syntes, de trængte til et lille pusterum fra det gængse tyskarbejde med tekstlæsning, glosetræning og grammatikøvelser. Det er altså tænkt som et af de lidt sjovere indslag i undervisningen, hvor eleverne skal lave en Glog-præsentation (læs mit indlæg om Glogs her) og på kreativ vis arbejde med almindelige tyske for- og efternavne, tysk geografi, tysk udtale mm.

Eleverne fik at vide, at der var nogle bestemte ting, de skulle opdigte til deres tyske identitet. Mit krav til identiteten var desuden, at den er realistisk. Jeg gav dem forskellige links, som de skulle bruge til at opdigte deres identitet. Det var links til de hyppigst forekommende, tyske for- og efternavne og et link til Google maps over Tyskland, så de kunne zoome ind på kortet og finde stedet, hvor deres tyske identitet skulle bo. Opgaven til mine elever så sådan ud:

In dieser Abgabe musst du eine realistische, deutsche Identität für dich erfinden! 
Diese Fragen müssen beantwortet werden:
Wie heißt du? 
Finde dein Vor- und Nachname zwischen den häufigsten in Deutschland hier: 
1) Weibliche Vornamen 
2) Männliche Vornamen 
3) Familiennamen 
Wie alt bist du? 
Wo wohnst du? 
Schreibe den Namen des Bundeslandes und der Stadt (in der Nähe) Google maps
und finde ein Foto von der Stadt, ein Wahrzeichen der Gegend oder ähnliches. 
Mit wem wohnst du? 
Finde ein Foto von deiner Wohnung/deinem Haus 
Womit arbeitest du? 
Wofür interessierst du dich?
Finde ein Foto, das dein Hobby illustriert 
Was ist dein größtes Geheimnis?

Det sidste, eleverne skulle opdigte, var en hemmelighed til deres tyske identitet. Når de lavede deres Glog-præsentation af deres tyske identitet, så skulle den Glog indeholde en lydfil, hvor de fortalte "deres" største hemmelighed.

Her er en af af de Glogs, som mine elever producerede (tak til Lea fra 1.H, der her deler sit arbejde med bloggens læsere):



Et lille fif: har man oprettet en Glogster-lærerkonto, så kan man i et snuptag få lavet et brugernavn og en kode til det antal elever, man har. Brugernavne og koder bliver ovenikøbet sendt til dig i form af en liste, som kan gives til eleverne. Det smarte ved selv at lave elevernes konti er, at man til hver en tid har adgang til den enkelte elevs konto og deres Glog - om de har publiceret den eller ej!

Alle elever skulle slutteligt linke til deres Glog i tyskholdets Facebookgruppe. Derefter fik eleverne hver tildelt et antal Glogs, som de skulle se igennem. Blandt disse skulle de vælge den ud, som i deres øjne var den flotteste, mest realistiske eller mest spændende. Når de havde valgt den i deres øjne bedste Glog, skulle de i en kommentar til linket på Facebook på tysk forklare, hvorfor de havde valgt netop denne.

Lav en Glog!

Opdagede i WissensWert (medlemsbladet for tysklærerforeningen) en artikel af Mette Hermann og Kasper S. Madsen om Glog-præsentationer, som jeg afprøvede i går aftes. For at lave en Glog går man ind på GlogsterEDU og laver et login, eller logger direkte ind enten via Google eller Facebook.

I kan se min første - hurtigt producerede og absolut ikke særligt æstetiske Glog - her :



Når man laver en Glog, laver man altså en side med tekst, billeder, videoklip (som kan embeddes i din Glog), links, lydfiler osv. til et hvilket som helst emne. I min første Glog præsenterer jeg det forløb, som mine 1.g tyskelever er i gang med lige nu. Min oplevelse med at lave en Glog har givet mig blod på tanden, fordi det er meget nemt at bruge og kan give et lækkert produkt, som samler mange forskellige medier under ét.

Min plan er på et eller andet tidspunkt at lade mine elever forsøge sig med en Glog, som de også foreslår i WissensWert-artiklen. Man kunne forestille sig mange ting, men eleverne kunne fx gruppevis efter et projektarbejde med forskellige tyske forbundslande præsentere deres Bundesland i en Glog. Den kunne indeholde bl.a. en lydfil eller video lavet af dem selv.

Prøv det!

Der findes i øvrigt en grundig dansk vejledning til Glogster her.
Tak til Marian K. Hubert for at gøre opmærksom på dette.

Quizlet - træning af begreber

Flashcards er gode til at træne  - ikke bare gloser i fremmedsproget - men også til at træne begreber o.l. i fx oldtidskundskab.

Til gloseøvelse i tysk har jeg tidligere præsenteret Flashcardstash. I dag har jeg afprøvet Flashcardmuligheden på Quizlet. Her kan man hurtigt og nemt logge ind via Facebook og straks gå i gang med at lave de første Flashcards. Så snart man har lavet sine flashcards, kan man via Quizlet poste et link til dem direkte til ens egen facebookside eller eventuelt elevernes facebookgruppe. Har man ikke Facebook, skal man lave sig et (gratis) login. Når man har lavet sine flashcards kan man nemt link til dem i Fronter, eller en hvilken som helst platform, man arbejder på. Det er også muligt at embedde dem på en blog.

Quizlet er meget nem at gå til, da alt er indrettet ret intuitivt. Det findes også som gratis app til Iphone, men ikke til android. Deres hjemmeside har dog en mobiludgave, som efter sigende skulle virke godt på Android-medier.

Jeg har endnu ikke afprøvet alle funktioner i Quizlet, men er blot gået direkte i gang med første sæt flashcards. De er lavet til min old-klasse, hvor vi netop er gået i gang med tragedien Medea af Euripides.
Eleverne har i dag læst om drama, tragedie og Euripides i bogen Paideia. De har læst med et fokus, jeg har givet dem på forhånd. Ud fra dette fokus, har jeg lavet nedenstående flashcards til dem:




Når Quizlet bruges til at øve begreber o.l. som her, giver det kun mening at vælge "scatter"- og "flashcards"-øvelsen under menuen "Choose a Study Mode" naturligvis.

Læs eventuelt mere om Quizlets funktioner og muligheder i dette indlæg fra Edidaktik.dk

Reiseland Dänemark/Deutschland

Her kommer en idé til et forløb i tysk, som jeg fik, mens jeg lavede dej til pizzasnegle i formiddags.

Det starter med et ønske om at lære eleverne mere om Tyskland. De skal vide, at Tyskland er andet end det nordlige Tyskland, de møder, når de kører over grænsen for at købe slik og øl.

Jeg tænker først, at eleverne skal præsentere forskellige tyske byer for hinanden. Parvis får man til opgave at komme med et bud på en rejse til den tyske storby, som de har fået tildelt. Umiddelbart skal eleverne så først overveje, hvem rejseforslaget er henvendt til, hvor længe rejsen varer, hvad den rejsende bør vide om byens historie, geografi o.l., hvor de skal bo, og hvad de kan foretage sig i byen eller også på en dagsrejse uden for byen.
Under arbejdet og præsentationerne for de andre, skulle eleverne gerne få et indtryk af, hvad Tyskland har at byde på historisk, geografisk og kulturelt.

På min skole har man kontakt til et gymnasium i Kiel, hvor der undervises i dansk. Den forbindelse gav mig den tanke, at forløbet kunne laves som en formidlingsopgave mellem mit tyskhold og min tyske kollegas danskhold.

Man kunne forestille sig, at mine elever arbejdede med at lave præsentationer af Danmark som ferieland. Her kommer man faktisk til at arbejde med et reelt problem, nemlig at vi herhjemme er dårlige til at sælge os selv til turisterne. Eleverne skal altså arbejde på en præsentation af Danmark som et attraktivt rejsemål for de tyske elever. Hvorfor holde ferie i Danmark?

Præsentationerne skulle laves mundtligt, fx optages på elevernes mobiler, eller eleverne kunne tale over en powerpoint-præsentation, som blev optaget vha. Screencastomatic.

De tyske elever skulle så lave tilsvarende på dansk om Tyskland. Hvorfor holde ferie i Tyskland?

Jeg håber, jeg får realiseret idéen. Nu har jeg i hvert fald fået den ned sort på hvidt. Hvis du skulle have et forbedringsforslag eller anden form for input, så skriv gerne til mig.

Der Heimatfilm

Jeg har brainstormet et forløb med temaet: Heimatfilme (inspireret af den nye bog Soul-Kitchen, som går på omgang i tysklærernes dueslag på skolen ligenu). Hvis man har lyst til at braintorme videre er man velkommen. Skriv gerne en kommentar, hvis du har en idé eller på anden måde noget at byde ind med til temaet. En kollega har allerede gjort mig opmærksom på, at Mette Hermann også har et forslag til et forløb med selvsamme tema. Jeg poster igen om emnet, når jeg har arbejdet videre med det. Mit mål er bl.a. selvfølgelig at inddrage web 2.0-programmer.

TEMA: Der Heimatfilm
a) Google-billeder ”Heimatfilm”: eleverne ser en masse filmplakater og skal derudfra komme med et bud på, hvad den genre handler om, hvilken tid de var mest populære, hvor i Tyskland de først og fremmest foregår, hvad publikum skal få ud af at se på dem o.l.
b) Heimatfilm: eleverne ser en Heimatfilm og refererer dens indhold. De skal ud fra filmen opstille sandsynlige kendetegn på en Heimatfilm.
c) Infoartikel om Heimatfilme: eleverne finder frem til definitionen af en Heimatfilm og sammenligner med deres bud på kendetegnene.
d) Soul Kitchen: eleverne ser filmen og diskuterer, hvorvidt den lever op til definitionerne af en heimatfilm. På hvilken måde kan man sige, at der er tale om en moderne Heimatfilm?
e) Eventuelt artikel fra SoulKitchen-bogen:…
Eksamenstekst: Artikel fra Soul Kitchen-bogen…

Før eller efter dette forløb ville følgende temaer være oplagte:Hamborg, Ausländer