Viser opslag med etiketten facebook. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten facebook. Vis alle opslag

mandag den 20. januar 2014

Materiale til tysklærere og -elever


Deutsch!

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om fordelen ved at lave en blog til sit fag, så derfor vil jeg ikke komme nærmere ind på det her. I stedet vil jeg fortælle, at du måske kunne have glæde af nogle af de efterhånden mange indlæg, som jeg har lavet til mine tyskelever på bloggen Deutschbeifrauczepluch.

Her har jeg løbende samlet materiale, som jeg og eleverne bruger i undervisningen. Det er især materiale som ligger på nettet, så bloggen fungerer på en måde som en link-samling.

Nogle gange bruger jeg bloggen til at ”opmagasinere” til senere. Falder jeg fx over en video til emnet ”die Wende”, så kan jeg sætte det ind på bloggen og give det en relevant etiket. Når den tid så kommer, hvor jeg skal bruge det, er det nemt at finde og klar til brug - også for eleverne.

Prøv selv at kigge derind. Måske finder du noget, du kan bruge.  Materialet spænder over alt fra quizlet-øvelser til instruktionsvideoer (egne og andres) til Youtube-sangvideoer med tilhørende tekst. Brows eventuelt rundt ved hjælp af ”Labels” i højre side.

Har du fundet et eller andet fantastisk genialt på nettet, som ikke er at finde på bloggen, er du mere end velkommen til at dele med mig i kommentarfeltet. Jeg har selv blandt andet fået gode links gennem kolleger på Facebook-gruppen ”faglig sparring for tysklærere”. Er du ikke medlem endnu, så er det et rigtig godt sted at videndele. 


torsdag den 7. februar 2013

Quizlet - træning af begreber



Flashcards er gode til at træne  - ikke bare gloser i fremmedsproget - men også til at træne begreber o.l. i fx oldtidskundskab.

Til gloseøvelse i tysk har jeg tidligere præsenteret Flashcardstash. I dag har jeg afprøvet Flashcardmuligheden på Quizlet. Her kan man hurtigt og nemt logge ind via Facebook og straks gå i gang med at lave de første Flashcards. Så snart man har lavet sine flashcards, kan man via Quizlet poste et link til dem direkte til ens egen facebookside eller eventuelt elevernes facebookgruppe. Har man ikke Facebook, skal man lave sig et (gratis) login. Når man har lavet sine flashcards kan man nemt link til dem i Fronter, eller en hvilken som helst platform, man arbejder på. Det er også muligt at embedde dem på en blog.

Quizlet er meget nem at gå til, da alt er indrettet ret intuitivt. Det findes også som gratis app til Iphone, men ikke til android. Deres hjemmeside har dog en mobiludgave, som efter sigende skulle virke godt på Android-medier.

Jeg har endnu ikke afprøvet alle funktioner i Quizlet, men er blot gået direkte i gang med første sæt flashcards. De er lavet til min old-klasse, hvor vi netop er gået i gang med tragedien Medea af Euripides.
Eleverne har i dag læst om drama, tragedie og Euripides i bogen Paideia. De har læst med et fokus, jeg har givet dem på forhånd. Ud fra dette fokus, har jeg lavet nedenstående flashcards til dem:




Når Quizlet bruges til at øve begreber o.l. som her, giver det kun mening at vælge "scatter"- og "flashcards"-øvelsen under menuen "Choose a Study Mode" naturligvis.

Læs eventuelt mere om Quizlets funktioner og muligheder i dette indlæg fra Edidaktik.dk

onsdag den 12. oktober 2011

Facebook

Så fik vi gang i Facebook på tyskholdet!

I starten af skoleåret havde alle elever opfundet en tysk identitet, som de havde givet et navn, en alder, et sted at bo i Tyskland og et arbejde. I dag fik de så som opgave at oprette en profil til deres tyske identitet. Det morede dem rigtig meget!
De skulle selvfølgelig have Facebook-indstillingerne på tysk og udfylde felterne om musik, film, arbejde osv. Til oprettelsen af denne profil kunne eleverne passende bruge deres nyligt tildelte skole-mail. Når de havde oprettet og skrevet en profil skulle de sørge for at blive fb-venner med hinanden indbyrdes.
Det er et projekt man kan arbejde videre på af flere omgange. Første opgave i forbindelse med deres profil er at uploade et link (eller "embedde" et link) til en lydfil i Audioboo, hvori de på tysk har indtalt en for deres tyske identitet meget stor hemmelighed. I timen næste gang skal de så gå ind og lytte til folks hemmeligheder.