Sådan har det lydt i min undervisning på det seneste. I ca. 14 dage (i i alt 6 moduler) har jeg
i tyskundervisningen i min 1.g bandlyst elevernes bærbare og bedt alle elever medbringe blok, blyant og elastikmappe med navn på - hver gang. Det
lykkedes.
Det kan godt være, at du umiddelbart undrer dig over, at jeg, der holder meget af web 2.0 i
undervisningen, sætter ovenstående i værk. Det er alt sammen et resultat af et
foredrag ved Dorthe
Ågård, jeg hørte for nylig, og min tiltagende irritation over elevernes
meget udbredte ikke-faglige brug af deres bærbare.
Eleverne var ikke vældig begejstrede for
min idé, men de var med på at gennemføre den. Mit krav til eleverne var, at de
som ovenfor nævnt til hver time medbragte pen, papir og elastikmappe. De
bærbare måtte kun tages frem, hvis jeg bad dem om det (det endte til min egen
overraskelse med at ske kun 1 gang). De skulle skrive deres navn på de papirer,
de fik udleveret, og de skulle medbringe dem i deres mapper i de efterfølgende
moduler.
Allerede i første modul var der positive
forandringer: ingen papirer lå på bordene, da eleverne forlod lokalet, og - det
bedste - alle elever så hele tiden på mig, når jeg talte til dem. Mit håb var,
at eleverne oplevede en større koncentration i undervisningen og ville
konkludere, at de ind i mellem selv burde klappe skærmen ned for at få mere ud
af deres undervisning.
Nedenfor har jeg sammenfattet elevernes -
til tider overraskende - evaluering (i alt 25 elever evaluerede):
EVALUERING
Brug af bærbar pc i undervisningen
Hvordan
har du oplevet undervisningen med meget begrænset brug af bærbar pc?
ja
|
nej
|
det
modsatte
|
ved ikke
|
|
1.
har det givet dig et større udbytte af
gruppearbejdet?
|
*13
|
5
|
5
|
|
2.
har det givet dig et større udbytte af
klasseundervisningen?
|
20
|
1
|
4
|
|
3.
har du oplevet større koncentration?
|
25
|
|||
4.
har du oplevet større koncentration hos dine
klassekammerater?
|
19
|
1
|
5
|
*to elever sætter krydset mellem ja og nej
Skriv
her de positive ændringer, du har oplevet
·
Flere deltager i gruppearbejdet
·
Mindre spild af tid på at finde dokumenter i Fronter
·
Større fokus/koncentration (fx ”man får flere detaljer med”)
·
Flere deltager på klassen (topscoreren!)
·
Ikke så mange forstyrrelser
·
rarere at have opgaven i hånden end på computeren
·
større arbejdsindsats
·
lektier laves, da de skal laves i papirform
|
Skriv
her de negative ændringer, du har oplevet
·
Svært at skabe orden og system i noter
·
Bruger for meget tid på at slå op i ordbøger (topscoreren!)
·
Hårdt at skrive i hånden
·
Irriterende at lave lektier på papir
·
Gammeldags
|
Dit
forslag til, hvordan bærbare pc’er benyttes bedst i undervisningen
5 elever kommer ikke med forslag.
7 elever ønsker undervisningen skal
fortsætte ”bærbar-fri” (enkelte foreslår at de bærbare dog bruges til ordbogsopslag)
12 elever ønsker at bruge de bærbare
men i begrænset omfang. Her er nogle af forslagene til, hvordan de
forestiller sig, at det kunne foregå:
· I starten af timen skal alle pc’er være lukket.
·
Læreren skal sige ”her er behov for pc”, og ellers er den ikke i
brug.
·
Pc skal være lukket, når der er klasseundervisning.
·
Pc skal være lukket, når læreren taler.
·
Pc bruges kun til vigtige noter (fx grammatik).
· Pc bruges kun, når der skal skrives/laves opgaver.
· Der skal laves flere virtuelle opgaver.
|
7 kommentarer:
Super afprøvning af en anderledes måde at gribe undervisningen an på.
Jeg tror, du har fat i noget vigtigt, nemlig at prøve noget, og derefter involvere eleverne, som nu har konkrete erfaringer med 'forsøget'.
Jeg glæder mig til at høre, hvad der sker videre - og om du og eleverne kan/vil mærke varige virkninger af din 'intervention' - og hvordan I fremover inddrager forskellige arbejdsmåder.
Tak for din kommentar! Jeg håber fremover at kunne holde mig selv og eleverne op på resultaterne af dette "forsøg". Det bliver svært til tider, men jo mere erfaring, der bliver samlet ind, jo nemmere vil det jo gå.
Vil også lade mig inspirere af nogle af de punkter, som Eva Pors beskriver i sit nyeste indlæg på 111variation.blogspot.dk (titel: spæde forsøg på digital dannelse)
Hej
Spændende indlæg :-)
Selvom vi ikke helt kan undvære IT i undervisningen, så drejer det sig nok i høj grad om at finde ud af hvornår det er tid til hvad, og jeg synes din måde at gøre det på er god.
Jeg har undervist i en klasse hvor alle havde en bærbar, og for at prøve at bryde det lidt op, så prøvede jeg i en periode at vende klassen om, så de sad med ryggen til tavlen.
1. Så skulle de vende sig om mod tavlen når jeg havde noget at fortælle ved tavlen, og så blev de hverken forstyrret af deres egen skærm eller af skærmen ved bordet
foran.
2. Så kunne jeg bedre følge med i hvad der foregik på deres skærme mens de arbejdede.
Forsøget gik nogenlunde, men efter nogen tid var de tilbage på deres gamle pladser.
Men generelt er ideen med at starte timen uden brug af computer god, og ret let at overholde.
Tak Jesper!
Jeg har også overvejet netop dette, som du beskriver. Det er en rigtig god idé.
Men som du skriver, så er spørgsmålet, om man få det til at fungere i længden. Men uanset: mon ikke det giver noget at prøve det en periode, og så høre eleverne ad, hvordan de synes det fungerer.
Man kan ud fra din erfaring overveje, hvordan classroom-management får af betydning i forhold til det digitale rum.
Med adgang til internet og laptops er der jo basalt set bare åbnet op for flere distraktioner. Man burde måske derfor i højere grad styrer denne anvendelse gennem fx. noget software, som enten låser for nettet eller blokerer særlige programmer, men som kan åbnes når læreren ønsker det.
Det er en løsning, som jeg ikke helt tror er holdbar. For hvor er forskellen fra, da eleverne kun havde papir og blyant. Skulle man dengang have blændet vinduerne, så de ikke kunne kigge ud, eller forhindre små sedler og papirkugler flyve gennem lokalet?
Det provokerende svar kunne være, at eleverne åbenbart ikke finder undervisningen mere relevant end Facebook-chat, men om svaret er behaviouristiske forbud eller software-lås ved jeg desværre ikke.
Held og lykke med forsøget.
Mvh. Kenneth Hansen
Greetings! This is my 1st comment here so I just wanted to give a quick shout out and say I really enjoy reading your articles. Can you recommend any other blogs/websites/forums that go over the same topics? Thanks a ton!
Har du overvejet hvad du underviser i? Både med og uden visse teknologier. Fx har jeg svært ved at se hvad papir og blyant skal gøre godt for, men det må have noget med skriftlighed at gøre. Men hvilken skriftlighed? For det må være en skriftlighed som nemt lader sig forstyrre af anden skriftlighed hvis muligheden findes. Osv.
For at være helt ærlig så tyder meget på at du har fundet symptomer på at undervisning i mere generelle termer er temmelig fejlagtigt skruet sammen, og det måske vil være mere relevant at sætte ind lige netop der. Eller måske at måde at forsøge at designe liv og samfund på er ved at være forrykt, men det kan du næppe gøre meget ved på egen hånd.
Send en kommentar