mandag den 24. november 2014

Skabeloner til læringsspil og -quizprogrammer


Inspireret af Lars Henriksens seneste blogindlægitigymnasiet.dk, afprøvede jeg learningapps.org.
Siden viser sig at være genial. Jeg er i hvert fald solgt!

På siden findes et hav af forskellige læringsspil (kaldet apps) til alle mulige fag. Du kan for hvert spil selv vælge, om du
1) vil gemme på din personlige konto, så du nemt kan tilgå det
2) vil moderere lidt og så gemme det på din konto
3) vil lave en helt ny version af spillet på din konto
Dvs. at siden indeholder, hvad man kunne kalde spil-skabeloner.

De forskellige spil/apps er sorteret i disse kategorier. Man kan dog også vælge spil ud fra, hvilke der er mest populære, de nyeste o.l. kategorier

Jeg besluttede mig for at afprøve to: et "hvem vil være millionær"-spil og et af de mange forskellige sorterings-spil. Det viser sig at være meget nemt at lave sin egen version af spillene ud fra spil-skabelonerne. Når du har lavet dit spil, kan du give eleverne et link eller embedde det på din blog.

Det har ofte irriteret mig, at de fleste gode netsider med spil er engelske, fordi mine elever skal lære tysk. Når mine elever fx skal øve gloser på Quizlet.com, så "taler" siden engelsk til dem. På learningapps.org, kan du selv vælge, om sproget på siden skal være tysk, spansk, fransk osv.

Nedenfor ser du de to første spil, jeg har lavet (eller rettere: udfyldt). Der er den smarte detalje ved sorteringsspillet, at man selv kan vælge, om det er tekst, billeder eller lydfiler (enten tekst læst op af dig selv eller en syntetisk stemme), der skal sorteres.

  Det tog mig en god times tid at lave dette spil. Havde jeg haft sætningerne på forhånd, sådan at jeg ikke skulle sidde og finde på, så var det selvfølgelig gået en hel del hurtigere.


Det tog mig ca. 30 min. at lave dette spil - det er inklusive den tid, jeg brugte på at finde på sætninger og finde billeder på nettet.

Ingen kommentarer: