fredag den 8. februar 2013

Lav en Glog!

Opdagede i WissensWert (medlemsbladet for tysklærerforeningen) en artikel af Mette Hermann og Kasper S. Madsen om Glog-præsentationer, som jeg afprøvede i går aftes. For at lave en Glog går man ind på GlogsterEDU og laver et login, eller logger direkte ind enten via Google eller Facebook.

I kan se min første - hurtigt producerede og absolut ikke særligt æstetiske Glog - her :



Når man laver en Glog, laver man altså en side med tekst, billeder, videoklip (som kan embeddes i din Glog), links, lydfiler osv. til et hvilket som helst emne. I min første Glog præsenterer jeg det forløb, som mine 1.g tyskelever er i gang med lige nu. Min oplevelse med at lave en Glog har givet mig blod på tanden, fordi det er meget nemt at bruge og kan give et lækkert produkt, som samler mange forskellige medier under ét.

Min plan er på et eller andet tidspunkt at lade mine elever forsøge sig med en Glog, som de også foreslår i WissensWert-artiklen. Man kunne forestille sig mange ting, men eleverne kunne fx gruppevis efter et projektarbejde med forskellige tyske forbundslande præsentere deres Bundesland i en Glog. Den kunne indeholde bl.a. en lydfil eller video lavet af dem selv.

Prøv det!

Der findes i øvrigt en grundig dansk vejledning til Glogster her.
Tak til Marian K. Hubert for at gøre opmærksom på dette.



2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hej,
Jeg har tænkt mig at lave en glog med mine elever i morgen. Men er det sandt, at man skal betale. Jeg kan kun se, at det kan være gratis som underviser, men hvis er på "try" og har det på prøve i 7 dage? Men måske er der en side eller en vej ind, som jeg ikke har set? Jeg håber, du kan hjælpe?

Marie

Anonym sagde ...

Hej Marie

Det er meget lang tid siden, at jeg har arbejdet med glogs. Jeg prøvede lige at logge ind på min gamle konto, som jeg lavede gratis dengang. Efter login stod følgende at læse

"Your downgraded Free account is operating below the standard version of Glogster. Functionality and accessibility are limited. Your student sub-accounts are limited to 10 users, any extra accounts are inactive and in ‘view only’ mode, their content is locked.
We recommend that you contact your license administrator or purchase a standard paid solution."

Så vidt jeg forstår, så har man i dag 7 dages prøve, hvorefter man bliver "downgraded", hvilket betyder en hel del forringelser, som du kan læse om her: http://edu.glogster.com/faq#part-b-3

Mvh. Anja